Forældre kan få indsigt i afdøde børns oplysninger

Som dataansvarlig skal anmodninger fra forældre om indsigt i oplysninger om deres afdøde børn under 18 år som udgangspunkt imødekommes. Samtidig skal det i den forbindelse sikres, at der tages højde for relevante undtagelser, og at der altid foretages en konkret vurdering.

Datatilsynet har - efter at spørgsmålet har været behandlet i Datarådet - vurderet, at reglerne om indsigt i databeskyttelsesforordningens artikel 15 som udgangspunkt giver forældre ret til at få indsigt i oplysninger om deres afdøde børn under 18 år.

I forlængelse heraf har Datatilsynet udarbejdet en række vejledende retningslinjer, som den dataansvarlige kan støtte sig til i konkrete vurderinger.

Indsigtsretten ophører ved dødsfald

Retten til indsigt er en personlig rettighed, der tilkommer den registrerede. Det er derfor Datatilsynets opfattelse, at indsigtsretten som udgangspunkt ikke finder anvendelse efter den registreredes død.

For mindreårige gør der sig imidlertid særlige forhold gældende. Forældre har som værger ansvar for deres børn og bistår dem med at udøve deres ret til indsigt, mens barnet er i live.

Samtidig fastslår databeskyttelseslovens § 2, stk. 5, at reglerne også gælder for oplysninger om afdøde personer i op til 10 år efter dødsfaldet. Udstrækningen af bestemmelsen er dog ikke helt klar, idet lovgiver har erkendt, at en række af de databeskyttelsesretlige regler i sagens natur ikke kan finde anvendelse efter den registreredes død.

Forældre kan som udgangspunkt fortsætte indsigten

Datatilsynet vurderer på den baggrund, at forældre som udgangspunkt kan udøve barnets ret til indsigt – også efter barnets død.

Afgørelsen bygger blandt andet på hensynet til barnets tarv. Forældre vil som udgangspunkt handle i barnets interesse og har allerede en central rolle i at understøtte barnets rettigheder.

Den nye praksis betyder, at den dataansvarlige som udgangspunkt skal imødekomme anmodninger om indsigt fra forældre til afdøde børn under 18 år.

Særlige regler kan begrænse retten til indsigt

Der gælder dog undtagelser. Hvis et område er reguleret af eksisterende særlovgivning om afdøde personer, skal en anmodning om indsigt behandles efter disse regler – og ikke databeskyttelsesreglerne.

Det gælder eksempelvis inden for sundhedsområdet. Her vil det som udgangspunkt ikke være muligt at få udleveret et afdødt barns patientjournal via indsigtsretten, da der gælder særlige regler i sundhedslovgivningen.

Indsigt kræver en konkret vurdering

Selvom udgangspunktet er, at forældre har ret til indsigt i afdøde børns oplysninger, skal den dataansvarlige altid foretage en konkret vurdering.

Der kan forekomme situationer, hvor indsigt ikke bør gives – eksempelvis hvis det vurderes, at forældrene ikke handler i barnets interesse, eller hvis indsigt vil være urimeligt for barnet.

Det afgørende er, om indsigten må antages at stride imod, hvad der havde været barnets ønske.

Fem kriterier i vurderingen

Datatilsynet har udarbejdet en række kriterier, som kan hjælpe den dataansvarlige i vurderingen. Der vil dog altid være tale om en konkret vurdering af den enkelte sag – herunder om det vil være i strid med barnets formodede ønsker at give forældrene indsigt:

1. Oplysningernes karakter

Hvis forældre anmoder om indsigt i oplysninger af særlig personlig eller privat karakter, bør den dataansvarlige være varsom med at give indsigt i disse oplysninger.

Som udgangspunkt bør der f.eks. ikke gives indsigt i oplysninger om barnets seksualitet eller en oplysning om, at barnet har gennemgået en abort.

Hvis forældrene allerede er bekendt med oplysningerne, skal dette forhold dog indgå i vurderingen. Det afgørende er, om forældrene gennem indsigtsretten får kendskab til oplysninger, som må antages ikke at have været barnets ønske at dele.

Andre eksempler på oplysninger af beskyttelsesværdig karakter kan være oplysninger om økonomiske forhold.

2. Om oplysningen vedrører en selvstændig rettighed for barnet, da barnet levede

På områder, hvor lovgiver har vedtaget en selvstændig rettighed for barnet, kan der forekomme situationer, hvor det må antages, at udlevering af oplysningerne vil stride imod, hvad der havde været barnets ønske.

Børn, der er fyldt 15 år, har f.eks. ret til selv at bestemme, i hvilket omfang de ønsker at modtage patientbehandling. Der bør i sådanne tilfælde udvises forsigtighed med at give forældrene indsigt i barnets oplysninger herom.  

Ligeledes bør den dataansvarlige være tilbageholdende med at give indsigt i oplysninger om forhold som f.eks. betalingshistorik på et barn, der var fyldt 15 år, hvis forældrene ikke har et anerkendelsesværdigt formål med få oplysningerne udleveret. Dette hænger sammen med, at den økonomiske myndighedsalder er 15 år, jf. værgemålslovens § 42, stk. 1, nr. 1.

4. Barnets modenhedsniveau og alder ved barnets død

Barnets modenhedsniveau bør også indgå som et kriterium i samspil med de øvrige kriterier. I mange tilfælde vil barnets modenhed afspejle sig i dets alder, og der er derfor et vist overlap mellem alder og modenhed.

Vurderingen af, om forældrenes og barnets interesser er sammenfaldende, vil ofte – men ikke udelukkende – afhænge af barnets modenhed. Jo mere modent barn var, desto større er sandsynligheden for, at barnets og forældrenes interesser ikke nødvendigvis er de samme, og at det derfor ikke vil være i barnets tarv at udlevere oplysningerne til forældrene.

Omvendt er der ikke samme risiko for at krænke barnets privatliv, når der er tale om helt små børn, som endnu ikke har udviklet et egentligt modenhedsniveau. Barnets konkrete modenhedsniveau kan derfor indgå som et vigtigt kriterium i samspil med de øvrige kriterier.

4. Formålet med anmodningen

Den dataansvarlige bør ved tvivl også lægge vægt på, hvad formålet med anmodningen er.

Hvis der er en formodning om, at forældrene alene ønsker at ”snage” i barnets oplysninger, bør dette indgå i vurderingen.

5. Barnets adfærd under særlige omstændigheder

Den dataansvarlige kan endvidere tillægge barnets adfærd inden dødsfaldet betydning i vurderingen. Hvis barnet f.eks. i vidt omfang har delt oplysninger om sig på sociale medier, kan det tale for, at der bør gives indsigt.

Der vil dog altid være tale om en konkret vurdering. Det afgørende er en samlet vurdering af, om det vil være i strid med barnets tarv at give forældrene indsigt.

Hvis den dataansvarlige vurderer, at indsigt i det afdøde barns oplysninger må antages at stride imod, hvad der havde været barnets ønske, kan den dataansvarlige afvise anmodningen med henvisning til, at betingelserne i artikel 15 ikke anses for opfyldt.