Schengensamarbejdet – et fælles område uden indre grænser

Schengensamarbejdet er et samarbejde mellem en række europæiske lande med det formål at skabe et fælles område uden indre grænser.

På EU-oplysningens hjemmeside kan du se, hvilke lande der deltager i Schengen-samarbejdet.

De deltagende lande har afskaffet alle indre landegrænser og indført fælles ydre grænser. Som følge heraf, foretager de enkelte lande som udgangspunkt ikke personkontrol ved de fælles grænser inden for Schengenområdet, mens landene har vedtaget fælles regler for adgang til Schengenområdet via de ydre grænser og ens visumregler for tredjelandsborgere.

Ophævelsen af personkontrollen ved de fælles grænser inden for Schengenområdet er årsagen til, at du ikke længere skal vise pas, når du kører over grænsen til Tyskland og ikke skal igennem paskontrollen, når du flyver til Italien, Frankrig eller andre lande, som deltager i den del af Schengensamarbejdet, der medfører at personkontrollen er ophævet.

Herudover indebærer Schengensamarbejdet også en styrkelse af landenes samarbejde om at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet, illegal indvandring m.m.

Schengeninformationssystemet (SIS)

Som led i styrkelsen af landenes samarbejde om at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet, illegal indvandring m.m. har medlemmerne af Schengensamarbejdet udviklet Schengeninformationssystemet (SIS).

SIS kompenserer for afskaffelsen af kontrollen ved de indre grænser og bidrager til at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet og illegal indvandring. SIS giver de danske politi-, udlændinge- og toldmyndigheder adgang til indberetninger fra de øvrige Schengenlande.

SIS er et it-system (bestående af såvel et centralt som et nationalt system), som gør det muligt for nationale grænsevagter, toldere og politimyndigheder at cirkulere advarsler om eftersøgte eller savnede personer eller stjålne køretøjer og dokumenter.

Oplysningerne, som indberettes af de nationale myndigheder, vedrører:

• personer, der ønskes udleveret
• uønskede udlændinge, der nægtes indrejse
• udlændinge, der er genstand for en tilbagesendelsesafgørelse
• forsvundne personer
• vidner eller personer, der er indstævnet for en domstol, eller som skal afsone en frihedsstraf
• personer eller genstande, der skal overvåges eller kontrolleres
• eftersøgte genstande, som skal beslaglægges eller bruges som bevismidler i en straffesag

Det er de nationale myndigheder, der indberetter, søger, og udveksler oplysninger i SIS. Rigspolitiet er overordnet ansvarlig for den danske del af SIS, jf. lov om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen § 2, stk. 2. Rigspolitiet varetager i den forbindelse funktionen som SIRENE-kontor. Udlændinge- og Integrationsministeriet med underliggende styrelser har imidlertid til opgave at indberette uønskede udlændinge, der nægtes indrejse og udlændinge, der er genstand for en tilbagesendelsesafgørelse samt søge og udveksle oplysninger vedrørende disse indberetninger.

Alle indberetninger og informationssøgninger skal ske i overensstemmelse med den nationale lovgivning og med en række internationale regler om data- og personbeskyttelse.

Dine rettigheder som indberettet i SIS

Hvis du bliver indberettet i SIS, har du forskellige rettigheder. Du har som udgangspunkt ret til information om, at der er indberettet oplysninger om dig til SIS og ret til indsigt i oplysninger om dig selv. Du har desuden ret til at få faktuelt ukorrekte oplysninger rettet og ulovligt registrerede oplysninger slettet.

Du skal rette henvendelse til den myndighed, der har behandlet den sag, der ligger til grund for din registrering i SIS.

Hvis du vil anmode om indsigt i oplysninger om dig, som er registreret i SIS, kan du gøre brug af Rigspolitiets indsigtsformular.

Du kan finde Rigspolitiets kontaktoplysninger på politiets hjemmeside.

Hvis du vil anmode om ændring eller sletning af oplysninger om dig i SIS, kan du – afhængig af, hvilken myndighed der har registreret dig i SIS – gøre brug af henholdsvis Hjemrejsestyrelsens formularer til ændring/sletning, Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) kontaktformular eller Udlændingestyrelsens kontaktformular.

Du kan finde Hjemrejsestyrelsens kontaktoplysninger på styrelsens hjemmeside: Hjemst.dk

Du kan finde SIRI og Udlændingestyrelsen kontaktoplysninger på Ny i Danmark

Tilsyn med SIS

Datatilsynet er tilsynsmyndighed i forhold til behandling af personoplysninger i den danske del af SIS.

Det betyder at Datatilsynet fører tilsyn med danske myndigheders anvendelse af SIS, og at behandlingen af personoplysninger er lovlig.

Tilsynet består hovedsagligt i inspektioner og i behandling af klagesager, hvor registrerede personer for eksempel klager over indberetning eller manglende indsigt.

Klagesager

Hvis du er utilfreds med en afgørelse om indsigt, rettelse eller sletning af oplysninger om dig i SIS, kan du klage til Datatilsynet.

Hvis Datatilsynet modtager klager over oplysninger, som myndigheder i andre lande har indlagt i SIS, samarbejder Datatilsynet med det pågældende lands datatilsynsmyndighed om at kontrollere, at registreringen er lovlig, og at den registrerede persons rettigheder er iagttaget.

I sager om indsigt, rettelser og slettelser i SIS tager Datatilsynet stilling til, om de danske myndigheders afslag er berettiget. Samtidig foretager Datatilsynet en kontrol af, at der ikke findes indberetninger i strid med reglerne om SIS.

Hvis du vil klage til Datatilsynet

For at kunne behandle din klage over en afgørelse har Datatilsynet brug for følgende oplysninger:

• en beskrivelse af hvad du ønsker at klage over
• en kopi af den afgørelse eller det svar, som du har modtaget
• eventuelt andet materiale, som du mener, er relevant for din klage

Hvis du klager til Datatilsynet over behandlingen af dine oplysninger i SIS, før du har rettet henvendelse til den relevante myndighed, vil Datatilsynet normalt oversende din klage til den relevante myndighed til behandling.

Hvis du er utilfreds med Datatilsynets afgørelse, kan du indbringe sagen for domstolene. Du kan ikke klage over Datatilsynets afgørelse til andre myndigheder.

Det danske retsforbehold

På grund af retsforbeholdet har Danmark en særordning med de øvrige EU-lande. Ordningen indebærer, at Danmark er med i Schengensamarbejdet, selv om Danmark ikke deltager i samarbejdet om retlige og indre anliggender. Danmark deltager derfor ikke i vedtagelsen af Schengenreglerne. Når de andre lande har vedtaget nye Schengenregler, kan Danmark vælge, om reglerne skal gælde i Danmark. Folketinget skal i så fald gennemføre de nye regler i dansk lovgivning inden for en frist på seks måneder.

Læs mere om SIS

Du kan læse mere om Schengeninformationssystemet på følgende hjemmesider:

Europa-Kommissionens hjemmeside

Relevant lovgivning

Forordning (EU) 2018/1860 om brug af Schengeninformationssystemet i forbindelse med tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold

Forordning (EU) 2018/1861 om oprettelse, drift og brug af Schengeninformationssystemet (SIS) på området ind- og udrejsekontrol, om ændring af konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen

Forordning (EU) 2018/1862 om oprettelse, drift og brug af Schengeninformationssystemet (SIS) på området politisamarbejde og strafferetligt samarbejde