Slægtsforskning

Behandling af oplysninger i forbindelse med slægtsforskning må som udgangspunkt kun finde sted, hvis reglerne om databeskyttelse overholdes. Udtrykket "behandling" bruges som en samlet betegnelse for alle former for håndtering af personoplysninger, f.eks. registrering, opbevaring, systematisering og videregivelse.

Når en slægtsforsker laver en fortegnelse over personer eksempelvis i form af et familietræ, behandles der personoplysninger.

Slægtsforskning af rent personlig- eller familiemæssig karakter

Reglerne om databeskyttelse gælder ikke i forbindelse med aktiviteter af rent personlig eller familiemæssig karakter. Det betyder, at så længe slægtsforskning er en rent personlig eller familiemæssig aktivitet, falder det uden for databeskyttelsesrettens område, f. eks hvis en person forsker i slægt for sin egen interesses skyld som en almindelig fritidsaktivitet.

Hvis der videregives oplysninger til en bredere kreds er aktiviteten ikke af rent personlig eller familiemæssig karakter.

Videregivelse af oplysninger til personer inden for slægten vil ikke være en videregivelse til en bredere kreds. Slægtsforskerens behandling af personoplysninger vil derfor ikke være omfattet af databeskyttelsesretten.

Hvis oplysningerne offentliggøres f.eks. på internettet, vil der være tale om, at oplysningerne videregives til en bredere kreds, og så gælder reglerne om databeskyttelse.

Hvis der i forbindelse med slægtsforskning offentliggøres personoplysninger på internettet, skal slægtsforskeren overholde reglerne om databeskyttelse.

Behandling af almindelige personoplysninger som f. eks et navn kan bl.a. ske hvis

  • den registrerede har givet samtykke hertil, eller hvis
  • slægtsforskerens legitime interesse går forud for hensynet til den registreredes interesser.

Spørgsmålet om, hvornår slægtsforskerens interesse vejer tungere end hensynet til den registrerede, afgøres konkret i hvert enkelt tilfælde.

Det er som udgangspunkt slægtsforskeren, der må vurdere, om oplysningerne lovligt kan offentliggøres uden samtykke fra de registrerede personer.

Det er dog Datatilsynets opfattelse, at eksempelvis et familietræ med helt almindelige oplysninger som navne, fødsels- og dødsår kan offentliggøres på internettet uden samtykke.

Indsigelsesret

Den registrerede kan til enhver tid gøre indsigelse mod, at der behandles oplysninger om pågældende. Hvis indsigelsen er berettiget, må behandlingen ikke længere omfatte de pågældende oplysninger.

Det er i første omgang slægtsforskeren, der skal tage stilling til indsigelsen. Hvis indsigelsen ikke besvares eller imødekommes, har den registrerede mulighed for at klage til Datatilsynet - link til kontaktformular

Det kan medføre, at en slægtsforsker i visse tilfælde skal ophøre med en behandling, som ellers er lovlig.

En indsigelse vil være berettiget, hvis tungtvejende grunde, der vedrører den registreredes særlige situation, taler for, at indsigelsen skal imødekommes.

Den registrerede skal derfor fortælle slægtsforskeren, hvorfor oplysningerne ikke må offentliggøres på internettet.

Relaterede emner

Forskning og statistik

Modsat tidligere skal forskningsprojekter ikke anmeldes til Datatilsynet, men der er særlige krav til, hvordan personoplysninger behandles.

Brug af elektronisk udstyr

Databeskyttelsesretten finder anvendelse på behandling af personoplysninger, der helt eller delvis foretages ved hjælp af automatisk databehandling.

Sociale netværk

I de fleste tilfælde vil det, du lægger op på sociale netværk, være omfattet af de databeskyttelsesretlige regler. Inden du lægger noget op, bør du bruge din sunde fornuft og tænke over, om det kan genere den person, det handler om.